Udvikling oktober 2025

14-11-2025

Oktober var præget af den fortsatte amerikanske regeringsnedlukning og stigende tegn på stress i de finansielle markeder, hvor rekordhøje træk på Feds repo-facilitet i slutningen af måneden vidnede om strammere likviditetsvilkår. Handelskonflikten mellem USA og Kina eskalerede med nye toldsatser og eksportrestriktioner, inden en midlertidig aftale mellem Trump og Xi dæmpede uroen mod månedens udgang. I Europa steg inflationen svagt til 2,2 %, mens Tyskland officielt gik i recession. ECB fastholdt renten, men nedjusterede vækstforventningerne for de kommende år. Signalerne fra aktiemarkederne indikerer en todelt økonomi – en AI/tech sektor der buldrer afsted mens resten af økonomien er i slæbegear.

I Danmark var renteudviklingen stabil og resulterede i endnu en god måned for konverterbare obligationer. De netop offentliggjorte endelige udtræk i 5 %-serierne på 24 mia. kr. overraskede dog investorerne og vil formentlig fjerne noget af glansen fra årets papir i den kommende tid. De samlede udtræk på over 47 mia. kr. vil formentligt understøtte en fortsat efterspørgsel i segmentet, ligesom markedet fortsat nyder godt af den rigelige sektorlikviditet. Vores fonde og porteføljer leverede således tilfredsstillende afkast i oktober, og med de nuværende markedsforhold vurderer vi, at der er grundlag for en fortsat positiv udvikling.

Du kan læse mere om månedensudvikling og de enkelt afdelinger i afkastrapporter som findes under dokumenter her.